7 nøgleord

Pro-aktivitet

Vil du handle eller blive handlet med…?

Vil du vælge at agere eller reagere…?

Hvad vil du helst?

Pro-aktivitet er at opsøge muligheder, handle og agere.

Det har været en nøgle i min tilgang til, hvordan jeg har håndteret systemet. Fra dag et, da jeg raskmeldte mig har jeg taget initiativet. Jeg har været forberedt til de møder, jeg er blevet indkaldt til i jobcenteret og A-kassen. Har til hvert møde haft min agenda og mine ønsker, for hvad jeg ville opnå med møderne. Det har gjort at de konsulenter jeg har haft med at gøre, har hjulpet mig og gjort alt hvad de kunne, for at hjælpe mig med at opnå, det jeg gerne ville.

Jeg er af den overbevisning, at hvis du kommer forberedt til dine møder og har nogle realistiske idéer og ønsker til, hvad du gerne vil, så vil konsulenterne have noget at arbejde med og være i stand til bedre at hjælpe dig.

At jeg har handlet og været pro-aktiv, har gjort en stor forskel for mig på rigtig mange måder. Det er kommet mig til gode i forhold til, at jeg har mødt en masse nye mennekser og skabt nye netværk. Det at jeg har lanceret ledigidanmark.dk er også en pro-aktiv handling. Det er en måde for mig, at komme ud med mine holdninger og synspunkter i forhold til, hvordan jeg mener man bør have fokus på at klæde ledige bedre på til hverdagen og jeg kan bidrage med mine erfaringer, så andre ledige forhåbenligt ikke ender, hvor jeg gjorde.

Udvikling

Når nu man er blevet ledig, er en af de mange udfordringer, at man ikke går i stå.

Hvorfor ikke bruge tid på at arbejde med sig selv? Forbedre nogle kompetencer, fordybe dig i branche relateret stof. Det er vigtigt at man bliver ved med at holde sig ajour ført med hvad der sker i ens branchen, så du er up to date til de kommende jobansøgninger og samtaler.

Selv har jeg, nok mest grundet det jeg har været igennem, arbejdet en del med mig selv. Det har været et langt sejt træk, men også spændende og fantastisk givende. Det har ikke altid været lige sjovt at se indad, men det har været det værd. Så hvis du “tør”, så kunne det også være en ting at bruge tid på. At udvikle dig personligt, vil også være med til at udvikle dig professionelt.

Struktur

Struktur i hverdagen for mig betyder, at jeg har noget at stå op til, har et formål og følelse af, at jeg udretter noget.

For mig var det en af de svære udfordringer ved at blive ledig.

Så derfor har det været et fokusområde for mig siden jeg blev udskrevet fra hospitalet. Min hverdag var så strukturet at jeg skrev i kalenderen hvornår jeg skulle gøre rent, vaske op, spise frokost. Alle de ting som man normalt bare gør. Men det havde det formål netop at give mig et formål med hverdagen, en idé om at jeg fik udrettet noget. Idag er mine dage stadig strukturerede, dog ikke i samme mindste detalje.

Idag bruger jeg lidt tid hver søndag, på at planlægge den kommende uge, sætte mål for hvad jeg vil opnå, hvem jeg vil tage kontakt, min træning og aftaler/møder. Jeg afsætter tid til at læse, skrive og “kontortid”.

Motion

Motion øger ens velvære, energi og overskud og det kan gøres i mange forskellige former.

Det behøver ikke være andet end nogle gange om ugen. Bare det at komme ud og gå en tur, cykle eller lunte/løbe en tur. Hvis ikke du er aktiv idag, så skal de første 14 dage nok lige overvindes, men du vil hurtigt begynde at mærke forskellen, den øgede energi og overskud.

Træning har givet mig en hel del i hverdagen.

Det skal siges at jeg aldrig har kunne tage mig sammen til at komme i træningscenteret. Men det har ændret sig idag. Jeg begyndte at spinne efter jeg havde været ledig i ca 3 måneder, sammen med min daværende kæreste. Formålet var at blive klar til cykelsæsonen. Det skal siges, at jeg var på vej ned ad bakke, da jeg startede med at spinne og styrketræne et par gange om ugen. Men da min kæreste kom med en kommentar omkring træning/jobsøgning, droppede jeg træningen og så gik det for alvor stærkt ned ad bakke…

Derfor har det, efter jeg blev udskrevet fra hospitalet, været en af nøglerne til min vej tilbage. Idag træner jeg 4-6 gange om ugen, fordelt på spinning og styrketræning. Jeg har, som tidligere skrevet, aldrig været hooked på styrketræning. Men jeg har fundet et træningsprogram, som virker for mig. Jeg ved hvad jeg skal inden jeg tager til træning, alt er skrevet ned og så må det ikke tage mere end 46 min.

Du kan finde mere om træningsprogrammet på inspirations siden.

Interesser

Når nu du har tiden til at fordybe dig, hvorfor så ikke udnytte det lidt og gøre noget der giver dig noget positivt.

Har du en interesse, du ikke har haft tid til fordi arbejdet og familien har taget al din tid de sidste par år? Nogle bøger du har haft stående på hylden og som er blevet en kende støvede på toppen? Eller er der lige det der lille projekt, du har forsømt i haven, garagen eller på loftet? Er der noget du har haft lyst til at fordybe dig i, men ikke haft overskud og tid til??

Brug tid på det nu. Det vil kunne være med til at give dig god energi og tvinge dig til at tænke på andet end din jobsøgning.

Networking

Når ikke man har en dagligdag med kolleger/kunder, så er det vigtigt at komme ud og mødes med andre mennesker og få fyldt det sociale aspekt, som man har i et job.

Networking er noget man kan gøre rigtig mange steder.

Der jeg har haft størst glæde af det, har været via de spinning hold jeg går på. Det har udvidet min omgangskreds med 20+ og har givet mig nogle fantastisk venner og veninder. Det har været med til at berige min hverdag og der er et rigtig godt sammenhold på holdende. Dukker man ikke op skal jeg nok blive gjort opmærksom på det. Så træningen er for mig idag lige så meget det sociale aspekt, som selve træningen.

Den netværksgrupper jeg er en del af, fandt jeg på LinkedIn. Der er en masse forskellige muligheder for at finde forskellige former af netværks på nettet. For mig har det bare været vigtigt at sørge for at komme ud og møde nye mennesker og få nye input og for at der sker noget i hverdagen.

Der er flere fordele ved at deltage i en netværksgruppe, ud over at man for nye input en kop kaffe eller to. Det man snakker om på et, bliver man holdt oppe på, på det næste. De andre i gruppen har en forventning om der sker noget mellem møderne og det giver en rigtig god motivation for at få noget fra hånden. Lidt som det at være en del at et team på et arbejde.

Netværksgrupper kan man altså finde næste hvor som helst.

Det handler om at se mulighederne og så ikke være tilbageholdene med at komme ud og møde nye mennesker. Der er mange derude der har en masse at give.

Balance

Det jeg mener med balance, er, at det er vigtigt at søger for at have en sund balance mellem din jobsøgning og de ting, som er med til at fylde dig op, og som giver dig god energi og overskud.

Jeg ved det er svært ikke at lade jobsøgningen fylde, da det jo er en del af eksistensgrundlaget at have indtægten fra et job.

Nu har jeg listet de 6 nøgleord, Pro-aktivitet, Udvikling, Struktur, Motion, Interesser og Networking, som for mig er med til, at der bliver skabt balance i min hverdag og som samtidig, er med til at jeg ikke lader de udfordringer som jobsøgninger giver, gå mig på mere end jeg kan håndtere.

Mine ture i træningscenteret give mig mulighed for at komme ud med nogle af de frustrationer, jeg ind imellem går med. Udviklingen har været med til, at give mig nye vinkler på, hvordan jeg kan komme videre. Når jeg maler, giver det mig et pusterum og en mulighed for at fordybe mig, og bare være tilstede lige der, ved lærredet. Networking har jeg fået utrolig meget ud af. Har mødt mange nye mennesker i forbindelse med min træning og har fået mange nye dejlige venner på den konto. Den netværksgruppe jeg er startet i giver mig giver mig god inspiration og nye input. Mine strukturerede dage giver mig en fornemmelse af formål og af at jeg får udrettet noget.

Jeg er af den overbevisning, at hvis også du giver plads til de ting, som giver dig noget positivt og godt i hverdagen, så vil du også kunne håndtere jobsøgningen og de udfordringer den vil kunne smide din vej bedre.

Et svar til 7 nøgleord

  1. Michael Lindhard siger:

    Jeg er helt enig i ovennævnte 7 nøgleord, som også betyder og har betydet meget for mig i det seneste år som ledig. Det er altafgørende at bruge “ventetiden” til noget fornuftigt og tage ansvar for sin nye ufrivillige situation…

Skriv en kommentar